Gården

Kittagården ligger helt fantastisk med Slagesnässøen foran huset. Det er ganske enkelt balsam for sjælen.

Fra gårdspladsen kan man følge skovvejen direkte ind i skoven, hvor store mosklædte sten og vandløb pirrer fantasien, så man næsten kan se småtrolde og nisser!
Er du i skoven på den rigtige årstid, er der rig mulighed for at finde noget at spise. Her finder du både svampe, blåbær og smultron.
Alt er tilstede for at nyde stilhed og den smukke natur.
Slagesnässøen er en badesø og kommunens næstestørste. I den ene ende af søen er der indrettet badeplads med sand, badebro og bålplads. Der er mulighed for at låne en robåd i forbindelse med køb af fiskekort, som kan købes i nærheden.
De omkringliggende byer er meget små. Olofström er den største (ca. 10 km fra gården) og her findes de bedste indkøbsmuligheder. Ca. 2,5 km fra gården er der også indkøbsmuligheder i ”Kyrkhultan”.

Stuehuset består af kælder, stue og uindrettet 1.sal. Du kommer ind i entrén med trappe til første 1. sal og et lille pulterkammer. Fra entreen kommer du ind i et køkkenalrum med moderne faciliteter, såsom opvaskemaskine, køl/frys, indbygget kogeplade og ovn. Her finder du også en kaminindsats med stor glaslåge, så flammerne kan nydes ekstra.
Fra køkkenet går du ud på den dejlige store terrasse hvor der er skøn udsigt over Slagesnässsøen.
Til venstre for køkkenet ligger stuen og det ene soveværelse med 4 sengepladser, til højre en lille mellemgang med gamle håndmalede tapeter, hvorfra der er adgang til et badeværelse samt yderligere et soveværelse, også med 4 sengepladser.

I kælderen, hvor der er indgang udefra, findes der vandpumpe, varmvandsbeholder og vaskemaskine. Ellers står kælderen som fra dengang da dyrene boede der.

Gårdspladsen er omringet af 2 store lader samt et lille ”bryghus”. Bag en af laderne er der lavet en bålplads hvor det er muligt at lave sig eget snobrød eller grille aftensmaden.