Historie

Kittagården er oprindelig en af tre store bondegårde, som lå nede ved Slagesnæssøen. Da man lavede den store jordreform i 1830´erne flyttedes de to af gårdene ud af landsbyen, og Kittagården er den ene af disse to.

Kittagården har sit navn efter bonden Kertsen Månsson som blev kaldt Kitta.

I stuehuset findes der en del spor fra fordums tider: Øksehuggede tømmervægge der er synlige i entre, køkken og det ene soveværelse. Håndmalede tapeter, malet af vandrende malere for kost og logi.

Flere rum har originale lofter og gulve. Huset er renoveret med stor respekt for det oprindelige og historiens vingesus fornemmes tydeligt.